

CYKELSTIEN RØDDING-BALLING
INDVIELSE SØNDAG DEN 11. AUGUST
Ta’ cyklen til Grundvad, hvor snoren klippes kl. 10.00.
Bag efter er der gratis kaffe og rundstykker.
Borgerforeningerne i Balling og Rødding

Borgermøde d. 29 maj
19.30 – 20.15 Væksthus Spøttrup:
Hjemsted for nye events ved Spøttrup Borg
Ramme om udvikling af lokale fødevarer
Æblets By som videncenter
Hør hvor langt vi er nået …
20.15 – 20.45 Kaffepause
20.45 – 21.30 3 projekter med Rødding 2020:
Nye tilbud til busturister
Hvordan knytter vi sommerhusbeboerne tættere til Rødding
Udvikling omkring salg af lokale fødevarer
Der serveres kaffe/te og kage – og det er gratis!!!
Foreningen Rødding 2020 – Rødding Udviklingsråd

Kunst i det fri og åbning af æblesti
Onsdag den 10. maj indvies Birte og Bent Jensens æblesti ved Lille Hesthave, Kærgårdsvej 78.
Birte og Bent Jensen har anlagt en godt 5 km lang sti rundt om deres jord og langs stien er der plantet ca 325 æbletræer. Der er offentlig adgang til stien og onsdag den 10. maj kl 19 indbydes alle til at være med til at åbne stien. Udover æbletræene langs stien, som vi håber vil stå i blomst 10. maj, er der også kunst anbragt langs stien. 7 kunstnere tilknyttet SPØTTRUP-CIRKLEN har stillet kunstværker til rådighed, som udstilles i det fri langs stien, der er både maleri, skulptur og mellemformer mellem disse kunstarter udstillet langs stien. Udstillingen har fået navnet: LAND-ART.
Som sagt er alle velkomne til at være med til åbningen af stien og en guidet vandring langs den sammen med Birte og Bent Jensen. Flere af de udstillende kunstnere vil også være til stede. Efter vandringen er der mulighed for at nyde sin medbragte kaffe og brød på Lille Hesthave – udendørs eller indendørs afhængig af vejret.
Tag solidt fodtøj på, – det er en natursti, vi skal vandre på!
Foreningen Æblets By.

VM I MIDDELALDERKAMP
KÆMP SOM EN KRIGER – FEST IGENNEM SOM EN KRIGER!
De fire dage i Kristi Himmelfartsferien vil runge af kampråb og lyden af metal mod metal. Modige kæmpere fra hele verden vil slås om verdensmestertitlen, når Spøttrup Middelalderborg er vært for VM i middelalderkampsport.
Denne enorme begivenhed, hvor krigere fra 25 nationer kæmper mand mod mand med sværd, økser, køller, krigshammere, bringer historien til live på spektakulær vis. Sejren går til den sidste kriger, der står op!
Handel, gøgl og mad
Parken omkring Spøttrup Middelalderborg bliver omdannet til et middelaldermarked, hvor du kan finde alt fra ringbrynjer til mjød, og der er rigeligt med mad og drikke på Borgen, hvor du kan mæske dig som en ægte kriger.
Åbningstider:
Torsdag kl. 10-20
Fredag kl. 10-20
Lørdag kl. 10-20
Søndag kl. 10-18
Priser:
Børn (u/7 år): Gratis
Børn (7-17 år): 75,- kr.
Voksne: 125,- kr.
Partoutkort (til alle fire dage):
Børn (7-17 år): 100,- kr.
Voksne: 150,- kr.
DU KAN MED FORDEL KØBE DINE BILLETTER I FORVEJEN PÅ BILLETSALG.DK
Parkering: 20,- kr.
Hvad er middelalderkamp?
Middelalderkamp er en ny fuldkontakt kampsport, der er kommet til Danmark indenfor de sidste par år og har sit udspring i en historisk interesse for middelalderen. Oprindeligt blev der afholdt turneringer, som skulle vise kæmpernes færdigheder. I middelalderens Frankrig kendtes den middelalderlige disciplin som “BUHURT”, hvor kæmperne kunne træne deres færdigheder, inden de skulle i krig. Alle discipliner i sporten er baseret på middelalderens kamp og krigsførelse. Deltagerne er pansret med historisk korrekte rustninger, og de bruger middelalderens våben i de forskellige kategorier.
Reglerne?
I holdkampene går det ud på at få modstanderne i jorden. Kategorierne varierer i størrelse fra dueller og op til 21 mod 21. Reglerne er ganske simple for holdkampene, idet en kæmper dømmes ude, når kæmperen rører ved jorden med tre punkter. Her tages der udgangspunkt i, at kæmperen er ude af balance og ville være blevet dræbt, hvis man havde bruge skarpe våben som i middelalderen. I duellerne kæmpes der om point med forskellige våbentyper, og her gælder det om at træffe modstanderen krop eller hoved. Slag mod skjold og våben tælles ikke som point.
Spøttrup Middelalderborg
Borgen 6A
7860 Spøttrup
T: +45 97561606
E: borgen@muserum.org
Arrangører: Spøttrup Borg
IMCF International Medieval Combat Federation

Borgermøde i Forsamlingshuset
Tirsdag den 21. marts 2017 kl. 19.00-21.30
19.00 – 20.00 VM i Middelalderkamp 25.-28. maj på borgen Bispens Marked 24.-29. juli på borgen Hvordan bliver jeg frivillig hjælper?
Hvordan kan jeg som sælger/producent/virksomhed
koble mig på arrangementet?
20.00 – 20.30 Kaffepause
20.30 – 21.30 Nyt fra: Foreningen Rødding – æblets by
Fonden Spøttrup Studegård
Rødding 2020
Rødding Borgerforening
Andre ….
Der serveres kaffe/te og kage – og det er gratis!!!
Foreningen Rødding 2020 – Rødding Udviklingsråd