Som et led i udviklingsstrategien for Rødding bys forsatte vækst, igangsætter Rødding 2020 nu et uformelt netværk for erhvervsdrivende og kommende erhvervsdrivende i Rødding og omegn.

Mere eller mindre alle erhvervsdrivende har eller har haft mulighed for medlemskab af utallige netværk. Erfaringerne varierer fra firma til firma og fra netværk til netværk. Vi ønsker og tror på, at det fælles udgangspunkt i vores by og vores fælles interesse i dens udvikling gør, at dette netværk vil føles relevant for alle medlemmer.

Netværket er gratis og åbent for alle eksisterende og kommende firmaer.

Netværkets aktiviteter vil fra begyndelsen bestå af korte virksomhedsbesøg med en kop kaffe bagefter. Tanken er at øge kendskabet til hinandens virksomheder, samt at finde synergier i den videre udvikling af det samlede erhvervsliv i Rødding og omegn. Vi tror på, at de mange erfaringer der er blandt jer, og jeres idéer til nye tiltag vil kunne bidrage til en by i udvikling og et aktivt erhvervsliv. Derudover håber vi også, at folk med en begyndende idé til egen virksomhed vil møde op og tage del i netværket.

Vi starter op med besøg hos følgende virksomheder i 2019:
Fabrikken på Kærgårdsvej 25 ApS tirsdag den 30. april 2019 kl. 15:30-17:30
Harry Iversens gamle møbelfabrik fremstår, i dag som et udlejningsfælleskab, og huser 6 forskellige virksomheder indenfor nethandel, kontor, udlejning og fødevareproduktion. Fokus er på synergier imellem lejerne og udvikling af mindre virksomheder.
Spøttrup Svineproduktion A/S onsdag den 18. september 2019 kl. 15:30-17:30
Virksomheden beskæftiger i dag 10 medarbejdere og 2-3 løsansatte, de har 2.250 søer og producerer 85.500 slagtesvin om året. Produktionen foregår med moderne teknologi og virksomheden vandt i 2018 Landbrugets Arbejdsmiljøpris.

Vi håber, at der vil blive støttet op omkring initiativet fra så mange erhvervsdrivende som muligt. Det er i alles interesse at skabe jobmuligheder i vores nærområde – og udvekslingen af idéer og kontakter kan på sigt være medvirkende til dette.

Med venlig hilsen Rødding 2020

Invitation

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Dine cookies vil blive gemt i op til 24 måneder.

Luk