Rødding Udviklingsråd

Rødding Udviklingsråd er en central aktør i byens fremtidige udvikling og vækst. Rådet arbejder aktivt for at styrke fællesskabet og skabe gode rammer for både nuværende beboere og tilflyttere. Gennem samarbejde med lokale foreninger, virksomheder og kommunen, tager Udviklingsrådet initiativ til projekter, der fremmer trivsel, kultur og erhverv i Rødding. Deres indsats er med til at sikre, at byen fortsat er et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Alle i Rødding opfordres til at deltage i udviklingsrådets arbejde, som er åbent for alle, der ønsker at bidrage til byens positive udvikling.

 

Den selvejende Institution Rødding Udviklingsråd er dannet for at have et udviklingsforum, hvor borgernes forskellige idéer kan opsamles og blive ”husket” til de evt. kan realiseres. Rødding Udviklingsråd er samtidig juridisk enhed i forhold til ansøgninger, projektmidler m.m.

Bestyrelsen koordinerer de forskellige projekter. Der dannes en arbejdsgruppe for hvert projekt. Arbejdsgruppen har en kontaktperson i bestyrelsen.

Rødding Udviklingsråd er stiftet 15. april 2004 – navnet var fra starten Rødding 2005, dernæst Rødding 2020, for nu at hedde Rødding Udviklingsråd.

Projekter i Rødding

  • BR-folder om Rødding – fremstillet i 20.000 eks. – uddeles i sommerhusområdet, på turistkontorer, på div. messer m.m. – er gennemført
  • Hjemmesiden www.røddingby.dk – hjemmeside og bykalender for foreninger og erhverv – er gennemført
  • Bytorv med vandkunst – renovering af byens centrale torv for ca. 1,5 mio. – er gennemført
  • Flagallé – flag gennem hele Østergade og Borgergade – er gennemført
  • Storstenens Folkepark – byens udendørs samlingssted med aktiviteter og rekreation for alle aldre – igangsættes i etaper – totalprojekt ca. 1 mio. – mangler anlæg af stisystemer
  • Spøttrup Kulturhal – ombygning/udbygning af Spøttrup Hallen til et multikulturelt samlingssted – projekt til 15 mio. – er afsluttet april 2010
  • Vestsallingbanen – fra byen til hallen med asfalt, stenmel og lys – er gennemført
  • Stisystemer – aftaler med lodsejere om 52 kilometer trampestier rund i byen og ud i det åbne land – fremstilling af foldere og infotavler – er gennemført
  • Byen ved fjorden – idéindsamling vedr. Røddings tre meget forskellige strandarealer ved Limfjorden: Nymølle, Knud og Vadum – er i opstartfasen
  • Byudvikling – nye byggegrunde: hvilke typer, hvor – byfornyelse/byforskønnelse – hvilke faciliteter mangler vi i Rødding – arbejdes der kontinuerligt med
  • Rødding, en attraktiv bosætningsby – byen skal vokse med 100 indb. – her arbejdes med 6 målgrupper: Børnefamilier, sommerhusejere, kunstnere, hollændere, tilbageflyttere, indpendlere
  • Flere små og store projekter er i støbeskeen. Vi vil konstant have nye projekter på vej – vi bliver aldrig ”færdige” med områdets udvikling.
  • ”Rødding – Æblets by i Salling” er et andet kæmpe-projekt, som stadig udvikler sig.
  • “Oplevelsesklyngen Spøttrup” – en række oplevelsesmuligheder med Spøttrup Borg i centrum – er under udvikling
  • ”Nymølle Strand som rekreativt støttepunkt” – projekt under udvikling

Strategisk landsbyudvikling

Rødding Udviklingsråd deltog i perioden 2013-2015 i et projekt under ledelse af Københavns Universitet og under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet hed “Fem viser vejen – fra småprojekter til strategisk udvikling”. Resultatet blev bl.a. en udviklingsstrategi for Rødding, som kan ses her.

Udviklingsstrategi for Rødding

Fonden Spøttrup Studegård og Væksthus Spøttrup

Fonden Spøttrup Studegård og Væksthus Spøttrup udspringer begge af Rødding Udviklingsråd og er to unikke steder, der bidrager til områdets rige kultur- og naturoplevelser.

Fonden Spøttrup Studegård
Det overordnede formål er at arbejde med en helhedsplanlægning og en udvikling af det geografiske område, der udgør Oplevelsesklynge Spøttrup (områderne omkring Spøttrup Borg og Sø samt områderne Rødding, Ålbæk, Vadum, Knud Strand og Nymølle i Vestsalling). Det er i den forbindelse også fondens formål at arbejde for at fremme, pleje, bevare og beskytte naturen. Læs mere om fonden her.

Væksthuset
I september 2021 lykkedes det Fonden Spøttrup Studegård at overtage ejendommen Søndermarken 1 – lige overfor Spøttrup Borg. Man er nu i fuld gang med at skabe aktiviteter på stedet, som kaldes Væksthuset. 

BizzArt

zArt i Rødding udspringer også af Rødding Udviklingsråd. Byens bank lukkede, og i fællesskab gik byens borgere sammen, købte anparter og omdannede den gamle bankbygning til et unikt erhvervshus, hvor kunst, kultur og forretningsliv smelter sammen. BizzArt rummer en bred vifte af virksomheder og kreative sjæle, der nyder godt af både fællesskab og muligheden for fordybelse på egne kontorer. Med en lille café og udstillingsplads for lokale kunstnere, tilbyder BizzArt et dynamisk miljø, hvor nye idéer blomstrer, og netværk opbygges. Læs mere om BizzArt – erhverv og kunst i samme hus – her.

Nymølle Teglværkshavn

Der var store visioner for udviklingen af Nymølle Strand, med planer om at skabe et havnemiljø og oplevelsescenter ved Limfjorden, baseret på Nymølle Teglværks historie. Selvom ikke alle elementer af den oprindelige masterplan er blevet realiseret, er der nu etableret en praktisk rampe til søsætning af både og en bro til fortøjring, hvilket giver områdets beboere og besøgende nem adgang til fjorden. Disse faciliteter understøtter fortsat områdets udvikling som et attraktivt sted at bo og besøge. 

Rødding-priserne

I 2012 blev Rødding-priserne oprettet i anledning af Rødding bys kåring som årets landsby, hvor byen fik en donation på 150.000 kr. Heraf blev 5.000 kr. afsat til priserne. 500 kr. uddeles nu årligt under byfesten til hhv. årets ildsjæl og årets byforskønnelsespris, for at anerkende og opmuntre de enestående frivillige indsatser i Rødding.

Ildsjæleprisen
Årets ildsjælepris tildeles en person bosat i Rødding, som har:

  • Ydet en ekstraordinær indsats for lokalområdet og styrket sammenhængskraften i Rødding.
  • Præsenteret en særlig engageret, vedholdende, ulønnet og frivillig indsats til gavn for Rødding.
  • Givet et væsentligt bidrag til at gøre det endnu mere attraktivt at bo i Rødding.

Byforskønnelsesprisen
Årets byforskønnelsespris tildeles en person, virksomhed, forretning eller institution i Rødding sogn, der har: 

  • Gjort en væsentlig indsats for at forbedre byens udseende og miljø.
  • Udvist et initiativ, der gør Rødding Sogn endnu mere attraktivt og indbydende.

Indstilling og udvælgelse
Et udvalg under Rødding Udviklingsråd udvælger prismodtagerne baseret på indstillinger fra foreninger og borgere. Indstillinger skal indsendes skriftligt, og udvalget forbeholder sig retten til ikke at tildele prisen, hvis ingen opfylder kriterierne.

Send gerne løbende dine indstillinger til: finn@fdan.dk.