Fredag aften i forbindelse med byfesten, blev årets ildsjæle igen påskønnet, og prisen gik til Venneforeningen !

De indstillede 

1)                        Venneforeningen/de frivillige på Plejehjemmet Bavnehøj (2 indstillinger)
De gør en fantastisk forskel for for beboerne på plejehjemmet og de pårørende.
Det er et helt korps af frivillige livsglade, igangsættende mennesker, som arbejder for, at skabe en mere indholdsrig hverdag og dermed en bedre livskvalitet for de ældre i Rødding og specielt for beboerne på plejehjemmet. Altid med et ekstra smil og godt humør. Det skaber en stemning af fællesskab og varme.
Det har fungeret rigtig godt i mange år og det er nu på tide vi anerkender det store arbejde.

2)                        Svend Erik Bundgaard, Mollerupvej 13
Her er en 80 årig, som virkelig bruger meget af sin tid på frivilligt arbejde. Det er hjælp i Pometet hver mandag fra kl. 8 – 12, ,medlem i pensionistforeningen, medhjælper i Lokalforeningen, og så kan der lige blive tid til at hjælpe med opsætningen af et nyt køkken i Sognehuset. Han er pt medhjælper ved Madskolen i Skive kommune,  Ingen går forgæves, hvis det kniber lidt med at få kartoflerne af jorden, eller der skal løftes noget tungt op i en trailer. Skal der  laves kaffe til et kulturarrangement som udgår fra BizzArt, er han klar og ved æblefestivalen er han en kæmpe hjælp, hvilket har han været i de 5 år han har boet her.

3)                   Henrik Godsk, Borgergade 10
Henrik har titel af halinspektør i Spøttrup Kulturhal. Den titel er dog meget langt fra at være dækkende for det arbejde Henrik udfører. Han burde nok have titlen ”delvis lønnet ildsjæl”.
Henrik er en afgørende faktor for, hvad Spøttrup Kulturhal har udviklet sig til. Der foregår usædvanlig mange aktiviteter af mange forskellige slags.
Henrik er hele tiden på udkig efter nye arrangementer til Spøttrup Kulturhal. Men idéer til mange andre små og store arrangementer rumsterer konstant i Henrik’s hoved. De senere år er hallen blevet en væsentlig samarbejdspartner ved de store events på Spøttrup Borg.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Dine cookies vil blive gemt i op til 24 måneder.

Luk