lokale initiativtagere bag ny krolfbane, der skal få ældre ud i den friske luft
Tirsdag den 3. maj 2016 klokken 10.00 vil solen skinne over en skyfri forårshimmel ved Rødding Ældrecenter. Det håber i hvert tilfælde Else Durr, som er én af initiativtagerne til at anlægge en ny krolfbane omkring centerets græsareal. Hun glæder sig til, at der er en masse medborgere, der kan få glæde af, at ”krolfen er kommet til byen”.
Ida Rump, leder af Rødding Ældrecenter, har fra start være positiv over for de lokale borgers ide. Hun siger; ”at anlægge en krolfbane ved vores ældrecenter giver mere liv til stedet. Vores beboere kan nyde at se på spillet og nogle vil også få mulighed for at spille krolf selv. Jeg håber at mange friske ældre i vores lokalområde vil få lyst til at komme og benytte den nyanlagte krolfbane”.
Krolfbanen er finansieret af midler fra projekt ”Motion Plus – en vej til fællesskabet”, hvis fokus har været at klæde udvalgte idrætsforeninger på til bedre at modtage og rumme nye medlemmer over 65 år. ”Vi har et ønske om at byde alle seniorer 60+ ind i det fællesskab som idrætsforeningerne tilbyder. Det gav vi et billede af da vi holdte seniormesse med blandt andet foredrag med Peter Q. Geisling og derfor glæder det mig, at intensionerne nu er bragt til virkelighed, lokalt med denne krolfbane”, siger Thorbjørn Ovedal sekretariatsleder i Skive Idrætssamvirke.
Arrangementet starter klokken 10 med taler og borgmester Peder Chr. Kirkegaard vil klippe den røde snor over. Alle vil derefter få mulighed for at prøvespille den nye krolfbane og der vil være DAI krolfeksperter til stede på dagen og give vejledning.
Ydereligere kontakt til
Initiativtagere Else Durr på mail elseheden1@fiberpost.dk eller mobil 2179 5618
Sekretariatschef Skive Idrætssamvirke Thorbjørn Ovedal på mobil 30327744
Senioridrætskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund på mobil 21750724
Fakta:
- Initiativgruppen til den nye krolfbane i Rødding har bestået af Else Dürr, Erik Bentzen og Kristian Vestergaard
- Det vil være en forening ved stedet, Vestsalling Krolf, som er en underafdeling af Vestsalling-UIF
- Krolf er en blanding af kroket og golf og spilles på en ”stor græsplæne”. Der bruges krolfkøller og kugler, hullerne er som i golf.
- Åbent hus arrangementet er en del af et samarbejde mellem Skive Kommune, Skive Idrætssamvirke og Dansk Arbejder Idrætsforbund
- Initiativet er en del af Danmarks Idrætsforbunds vision 75-50-25, hvor flest mulige danskere skal være fysisk aktive – gerne i en idrætsforening.
- DAI har organiseret omkring 140 krolf foreninger på landsplan med over 4000 seniormedlemmer.
- ”Motion Plus – en vej til fællesskabet” er realiseret med støtte fra Skive Kommunes sundhedspulje, og med støtte fra Dansk Arbejder idrætsforbund og DIF Get2Coffee.
- Projektet kredser omkring en kombination at idræt og mentalsundhed.
- Projektets titel ”Motion Plus – en vej til fællesskabet” refererer til, at projektet er mere end blot et motionsprojekt. Det er også en vej ind i idrættens forpligtende fællesskab, hvor det at være sammen om motion og bedre sundhed er en afledt effekt af et socialt fællesskab, hvor samvær og socialisering danner den ramme som idræt og motion udøves indenfor.