Rødding Borgerforening
Rødding Borgerforening har en central rolle i at styrke fællesskabet og sammenholdet i Rødding og omegn. Siden stiftelsen har foreningen arbejdet målrettet på at arrangere aktiviteter og events, der bringer byens borgere sammen og bidrager til et levende og engageret lokalsamfund. Overskuddet fra de mange arrangementer går til vedligeholdelse og forbedring af Rødding Forsamlingshus, som fungerer som et vigtigt samlingspunkt for byen.
Hvert år står borgerforeningen bag en række populære begivenheder som årets byfest, Sankt Hans aften, stjernemiddag og hyggelige julearrangementer.
Støtte og medlemskab
Borgerforeningen takker alle, som er med til at holde gang i vores by. Jeres deltagelse ved arrangementerne holder byen aktiv, skaber fællesskab of er med til at gøre det attraktivt at bo i Rødding.
Tegner du et medlemskab hos Borgerforeningen, er du med til fortsat at holde gang i foreningen. Som medlem får du desuden rabat ved leje af forsamlingshuset.
Prisen for medlemskab er følgende pr. år:
Husstand 200 kr.
Enlig 100 kr.
Husstand pensionister 150 kr.
Enlig pensionist 75 kr.
Kontigent eller øvrige bidrag modtages via bankkonto Reg.nr. 9070 Kontonr. 2600052732 eller mobilepay: 47303 (Noter venligst adresse ved overførsel).
Forsamlingshus
Rødding Forsamlingshus tilbyder fleksible og funktionelle lokaler til enhver type arrangement. Uanset om du planlægger en stor fest, en mindre sammenkomst eller et møde, kan vi tilpasse rammerne efter dine behov.
Når du booker, inkluderer prisen altid hele huset – den store sal, lille sal og køkken. Du kan dog vælge at leje den store eller lille sal separat. Ønsker du at leje køkkenet dagen før eller have betjeningspersonale, kan dette aftales.
Flagallé
For at fejre særlige anledninger eller markerer begivenheder i Rødding, tilbyder vi at dekorere hele byen med flag. For en samlet pris af 450 kr. vil vi sørge for, at byen flager, så festlighederne får den opmærksomhed, de fortjener.
For at leje flagalléen eller få yderligere information, kontakt venligst Rita Primdahl på tlf.: 40 70 58 76.
Kontakt Borgerforeningen
Rødding Borgerforening er altid på udkig efter nye idéer. Hvis du har forslag til arrangementer eller gerne vil bidrage som medlem af et udvalg, er du velkommen til at kontakte foreningen. Foreningen er drevet af frivillige kræfter, og alle, der ønsker at bidrage til byens liv og aktiviteter, er velkomne.
Bestyrelsen
Formand: Dorthe Stampe, Tlf. 30529954
Næstformand: Dorthe Andersen
Kasserer: Marianne Lykkebo Bodilsen
Tina Frandsen: Tlf. 26621961
Generel kontakt: Roddingbf@gmail.com
Indsendelse af idéer og deltagelse i udvalg: Rbf@roddingbf.dk
Foreningens vedtægter
- Foreningens navn er Rødding Borgerforening/Rødding Forsamlingshus.
- Foreningens hjemsted er Rødding, 7860 Spøttrup, Skive Kommune.
- Foreningens formål er:
– at medvirke og tage initiativ til arrangementer og underholdning af enhver art
– bevarelse af Rødding, som en aktiv landsby
– at bidrage til drift, bevarelse og udlejning af Rødding Forsamlingshus - Foreningen kan optage alle enkeltpersoner, husstande og virksomheder, som medlemmer.
- Medlemskab sker ved betaling af kontingent. Udmeldelse sker ved manglende fornyelse af medlemskab.
- Udmeldelse i løbet af kalenderåret medfører ikke tilbagebetaling af kontingent.
- Generalforsamlingen fastsætter kontingent en gang årligt.
- Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem.
9. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts eller april måned med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Kassererens beretning
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- valg til (arrangementsudvalg)
- Eventuelt
Foreningen konstituerer sig ved formand, næstformand, sekretær og kasserer. Kassereren kan vælges blandt et medlem udenfor bestyrelsen. Indkaldelse til generalforsamling skal ske senest 8 dage før afholdelse. Indkaldelse til generalforsamlingen sker ved opslag på digitale medier og/eller ved indrykning af annonce i lokal-ugeavis/dagblad. Alle medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. Almindeligt stemmeflertal er gældende ved afstemninger. Skriftlig afstemning kan vælges når mindst 5 fremmødte ønsker dette.
10. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når et flertal i bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne ønsker dette. Varsler og indkaldelse er som for ordinær generalforsamling.
11. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Der vælges hvert år 1-2 suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed udsættes beslutningen til næste møde. Der er hvert år 2-4 medlemmer på valg. Bestyrelsesmedlemmer og revisor kan genvælges, men er ikke forpligtet til genvalg.
12. Regnskabsåret følger kalenderåret. Bestyrelsen kan ikke optage lån uden generalforsamlingens godkendelse. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for foreningens eventuelle gæld.
13. En del af foreningens arrangementer kan varetages af udvalg. Et udvalg kan oprettes eller nedlægges på bestyrelsesmøder efter behov. Overskud fra disse arrangementer tilfalder Rødding Borgerforening/Rødding Forsamlingshus.
14. Opløsning af foreningen kan vedtages på en (ekstraordinær)generalforsamling. Ved opløsning af foreningen kan eventuel formue overgå til anden foreningen i Rødding (7860) – med kulturelle aktiviteter som formål – eller generalforsamlingen kan beslutte, at overskud, ved ansøgning til den afgåede bestyrelse, kan fordeles til anden forening. Det er den afgåede bestyrelse, der suverænt tager beslutning om, hvem eventuel overskud udloddes til.
Således besluttet på generalforsamlingen den 7. marts 2018.