Ildsjælpris
Retningslinjer for tildeling af årets ”ildsjælpris”
- Prisen er stiftet i 2012 i forbindelse med Rødding by’s kåring til årets landsby og modtagelse af 150.000 kr. – der oprettes heraf en pulje på 5.000 kr. til ”ildsjælprisen”.
- Prisen udgør værdi af 500 kr., der uddeles én gang årlig i forbindelse med den årlige byfest, første gang i juni 2012.
- Modtagere af prisen skal være bosat i Rødding sogn og ”ildsjælprisen” er en lokal anerkendelse af og en opmuntring til den unikke frivillige sociale indsats i lokalområdet.
Prisen tildeles en person der:
- i løbet af året har ydet en ekstraordinær indsats for lokalområdet og styrket sammenhængskraften i Rødding.
- har præsteret en særlig engageret, vedholdende, ulønnet og frivillig indsats til gavn for Rødding.
- i kraft af sin særlige personlige og ihærdige frivillige indsats har gjort det endnu mere attraktivt at bo i Rødding.
Et udvalg under Rødding 2020 udvælger hvert år en ildsjæl efter indstilling fra foreninger og borgere, der opfordres til at komme med skriftlige forslag til Rødding 2020. Der annonceres på Rødding by’s hjemmeside i forhold til opfordring om indstillinger til ”ildsjælprisen”.
Rødding 2020 er ikke forpligtet til hvert år at uddele prisen, hvis den ikke finder kandidater, der opfylder kriterierne.

De tidligere modtagere af ”ildsjælprisen”:
2012: ”Peder Laursen” for sit store engagement i æbleprojektet.
2013: ”Butik Forglemmigej” for al deres ulønnede og fine arbejde omkring butikken.
2014: ”Dorthe Stampe” for mange års stort engagement i byens aktiviteter og udvikling.
2015: ” Tove Vester” har i mange år været en uvurderlig ildsjæl som leder hos KFUM Spejderne.
2016: ”Alex Kirkegaard” som stor igangsætter af frivilligt arbejde i Rødding.
2017: ” Henrik Nielsen” lang indsats i revy, byfest, æblefestival og mange andre aktiviteter.
Byforskønnelsespris
Retningslinjer for tildeling af årets ”byforskønnelsespris”:
- Prisen er stiftet i 2012 i forbindelse med Rødding by’s kåring til årets landsby og modtagelse af 150.000 kr. – der oprettes heraf en pulje på 5.000 kr. til ”byforskønnelsesprisen”.
- Prisen udgør værdi af 500 kr., der uddeles én gang årlig i forbindelse med den årlige byfest, første gang i juni 2012.
- Modtagere af prisen skal være bosat i Rødding sogn og ”byforskønnelsesprisen” er en lokal anerkendelse af og en opmuntring til personer, firmaer, forretninger eller institutioner der på særlig vis i løbet af året har bidraget til forskønnelse af Rødding by og omegn – således at initiativet til forskønnelse gør det endnu mere attraktivt og smukt at bo i Rødding Sogn.
- Et udvalg under Rødding 2020 udvælger hvert år en person, firma, forretning eller institution efter indstilling fra foreninger og borgere, der opfordres til at komme med skriftlige forslag til Rødding 2020. Der annonceres på Rødding by’s hjemmeside i forhold til opfordring om indstillinger til ”byforskønnelsesprisen”.
- Rødding 2020 er ikke forpligtet til hvert år at uddele prisen, hvis den ikke finder kandidater, der opfylder kriterierne.

De tidligere modtagere af ”byforskønnelsesprisen”:
2012: ”Dagli’Brugsen Rødding” for renoveringen af området ved tankstationen.
2013: ”Rødding Friskole” for indretningen af deres nye shelterplads.
2014: ”Arne Bisgård” for renovering af Borgergade 18 – det gamle bageri.
2015: ”Bizz.Art – Borgergade 18” for renovering og nyindretning.
2016: ”Rødding Kirke v/Menighedsrådet” for restaurering af kirken og for det ”gamle”alter.
2017: ”Karina og Jan Vestergaard” for køb, oprydning og vedligehold af Strandvej 2.