Kunst i det fri og åbning af æblesti

Kunst i det fri og åbning af æblesti

Onsdag den 10. maj indvies Birte og Bent Jensens æblesti ved Lille Hesthave, Kærgårdsvej 78.

Birte og Bent Jensen har anlagt en godt 5 km lang sti rundt om deres jord og langs stien er der plantet ca 325 æbletræer. Der er offentlig adgang til stien og onsdag den 10. maj kl 19 indbydes alle til at være med til at åbne stien. Udover æbletræene langs stien, som vi håber vil stå i blomst 10. maj, er der også kunst anbragt langs stien. 7 kunstnere tilknyttet SPØTTRUP-CIRKLEN har stillet kunstværker til rådighed, som udstilles i det fri langs stien, der er både maleri, skulptur og mellemformer mellem disse kunstarter udstillet langs stien. Udstillingen har fået navnet: LAND-ART.

Som sagt er alle velkomne til at være med til åbningen af stien og en guidet vandring langs den sammen med Birte og Bent Jensen. Flere af de udstillende kunstnere vil også være til stede. Efter vandringen er der mulighed for at nyde sin medbragte kaffe  og brød på Lille Hesthave – udendørs eller indendørs afhængig af vejret.

Tag solidt fodtøj på, – det er en natursti, vi skal vandre på!

Foreningen Æblets By.

Værker af Karin Wilsøe Kajberg og Tabita Henriksen, der udstiller langs Æblestien

Borgermøde i Forsamlingshuset

Borgermøde i Forsamlingshuset

Tirsdag den 21. marts 2017 kl. 19.00-21.30

19.00 – 20.00 VM i Middelalderkamp 25.-28. maj på borgen Bispens Marked 24.-29. juli på borgen Hvordan bliver jeg frivillig hjælper?
Hvordan kan jeg som sælger/producent/virksomhed
koble mig på arrangementet?

20.00 – 20.30   Kaffepause

20.30 – 21.30   Nyt fra: Foreningen Rødding – æblets by
Fonden Spøttrup Studegård
Rødding 2020
Rødding Borgerforening
Andre ….

Der serveres kaffe/te og kage  –  og det er gratis!!!

Foreningen Rødding 2020 – Rødding Udviklingsråd

Rødding Æblefestival 2016

Rødding Æblefestival 2016

Første gang der blev mostet æbler på pladsen foran Spøttrup Kro var i 2008. En tradition blev skabt.

Selvforsyningstanken, bevidstheden om lokale fødevarer, begrebet ”undgå madspild” er siden kommet til at præge hverdagen – også for det moderne menneske.

I Rødding kombinerer vi disse gode intentioner med hygge, landsby-atmosfære og smagsoplevelser for hele familien. Såvel unge som gamle (og dem derimellem) fascineres år for år på magisk vis, når folks medbragte småsure nedfaldsæbler forvandles til dejlig frisk koldpresset most…

Æbler kan også bruges som kunst. Hvert år laves en æbletavle med et aktuelt motiv. I år er denne udfordring lagt i hænderne på Rødding Friskole.

Børneteltet, som i år bestyres af Vestsalling Skole og Dagtilbud (VSD Rødding), danner ramme, når der laves æbleaktiviteter og konkurrencer for de yngste. De lidt ældre har også mulighed for at konkurrere: Kreativitet og smag er i fokus, når kager (som selvfølgelig skal indeholde æbler) afleveres til bedømmelse.

I de forskellige salgsboder kan man købe kunsthåndværk, forskellige lokale fødevarer, diverse lækkerier samt æbletræer til privathaven. Og æbler selvfølgelig.

Hele dagen byder kroen på varierende retter, hvori æbler udgør en væsentlig del.

Årets æblefestival levner også plads til en længe ventet nyskabelse indenfor det tekniske område. For første gang køres det mobile pasteuriseringsanlæg i stilling, hvilket giver mulighed for, at mosten nu kan varmebehandles. Det sikrer at mosten kan langtidsopbevares, uden den nødvendigvis skal i fryseren. Fra pasteuriseringsanlægget fyldes mosten på ”Bag-in-box” emballage.

”Kom med dine (eller naboens) æbler, og få dem forvandlet til most” siger vi i Rødding. Hvorfor lade æblerne ligge i haven og rådne op, når de kan blive til dejlig most. Undersøgelser viser desværre, at der hvert år rådner æbler for 50 mio. kroner i danske haver.

Æblefestivalen fortsætter ugen igennem med en række spændende arrangementer, der fremgår af det vedhæftede program.

Fakta:

Rødding Æblefestival arrangeres af ”Æblefestival-gruppen”, under foreningen ”Rødding –Æblets By i Salling”. Under samme paraply findes også ”Pomet-gruppen”, ”Most-gruppen” og ”Beplantnings-gruppen”. Se mere om foreningen her: http://www.rodding-aebletsby.dk/431223948

Pomet-gruppen varetager driften af frugttræssamlingerne på Nørremarken 4A. Samlingerne indgår i det nordiske gen-samarbejde via samarbejde med Pometet i Tåstrup under Københavns Universitet. Samlingerne ligger tæt på Spøttrup Borg i nogle af de tidligere frugthaver, som blev oprettet da Herregården Spøttrup sidst i 1930´erne blev udstykket til statshusmandsbrug.

Se mere om samlingerne her: http://noddesamling.dk, http://spisekastanjer.dk og http://blommesamling.dk

Beplantningsgruppen varetager sognets øvrige ”offentlige” æblebeplantninger.

Rødding er en landsby i Vestsalling (Skive Kommune). Sognet har ca. 1600 indbyggere hvoraf ca. 1000 bor i selve byen. http://roddingby.dk 

Rødding blev i 2012 kåret som årets landsby i region Midtjylland (bl.a. på grund af ”Æbleprojektet”).

Rødding – Æblets by i Salling på Facebook: www.facebook.com/Aebletsby/

På bestyrelsens vegne

Jakob Fløe Nielsen                    Bo Toft Stampe

Formand                                     Næstformand

Tlf. 21745334                             Tlf. 20222844

 

Rødding Æblefestival 2016

Nyt fra Foreningen Rødding – æblets by i Salling

Nyt nyhedsbrev fra Foreningen Rødding – æblets by i Salling

Foreningen har p.t. 77 medlemmer, og håbet er at nå op på flere hundrede medlemmer. Vi arbejder ikke med begrebet husstandsmedlemsskab – derfor glæder det bestyrelsen ekstra meget, når vi ser, at flere/alle i familien er blevet medlemmer. Vil du være medlem, så send en mail til finn.d.andersen@skolekom.dk med navn(e), adresse og telefon/mobilnummer, så får du et kontonummer til indbetaling af kontingent for 2016: kr. 50,- pr. person.

Læs også mere om ekstraordinær generalforsamlig, en kort status på nogle af de områder foreningen beskæftiger sig med, samt lidt om æblefestivalen 2016.

Hent nyhedsbrevet her: Download nyhedsbrev PDF

 

Rødding Æblefestival 2016

Program for årets Æblefestival

Tiden for årets Æblefestival i Rødding nærmer sig med hastige skridt. Byen er begyndt at bugne med lækre æbler og det er nu ved at være tid til at moste dem der ikke skal spises, syltes, koges, tørres og hvad man man nu ellers kan finde på.

Festivalen starter den 15. oktober på parkeringspladsen ved Spøttrup kro med den traditionelle mostedag, som efterhånden er blevet noget af et tilløbsstykke med besøgende fra hele jylland. Der vil være et stort marked med lokale handlende og private, som præsenterer deres produkter, aktiviteter for børnene og mulighed for at købe kaffe, mv. hos Spøttrup Kro. Vi skal naturligvis også have afsløret årets æbletavle og have afgjort kagekonkurrence.

Æblefestivalen ligger igen i år i efterårsferien, så der er mulighed for at kombinere en tur til Rødding med en tur på f.eks. Spøttrup Borg, eller andre af de omkringliggende seværdigheder.

Lørdag d. 15/10

10:00 Åbningstale

10:15 Markedsboder åbner

12:00 Afsløring af årets æbletavle i år lavet af Friskolen

14:30 Kagekonkurrence – vinderen kåres (sidste frist for deltagelse kl. 14.)

19:00 Hyggelig fællesspisning på Kroen, hvor alle er velkommen (Billetter købes ved kroen)

Søndag d 16/10

Kl. 10.30 Æblegudstjeneste i Rødding kirke. Efter gudstjenesten frokost i sognehuset.

Tirsdag d. 18/10

Kl. 13-17 Besøg æblegrisene, Nørremarken 5 i Rødding: Grise Bingo, kreativ værksted, salg af planter, konkurrencer, vin fra Moldova, salg af kaffe og kage. (www.aeblegrisen.dk)

Kl. 14.00 Limfjords Camping i Ålbæk har bålhygge med æbletema (www.limfjords.dk)

Onsdag d. 19/10

Kl. 10-12 Krolfbanen er åben. ´Venneforeningen´ står for arrangementet.

Torsdag d 20/10

BESKÆREKURSUS og ÆBLESMAGNING – begge dele inklusiv forplejning på Spøttrup Kro: Kr. 340,- (kr. 300,- for medlemmer af foreningen Rødding – Æblets by i Salling). Eksklusiv drikkevarer til torsdagsmenu.
Kl. 13:00 – ca. 17:30 handler det om beskæring i teori og praksis. Ca. 15:00 – 15:30 Kaffe med 1/1 bolle. Dette kursus alene koster kr. 175,- (kr. 155,- for medlemmer). Husk udetøj og gerne beskære-saks. Vi skal ud på forskellige lokaliteter i nærområdet.
Kl. 17:30 – 19:30 Torsdagsmenu med æbler på Spøttrup Kro (inkluderet i den samlede pris for begge arrangementer).
Kl. 19:00 – ca. 21:00 Æblesmagning / foredrag om sortskendskab – derefter kaffe med æblekage. Pris for dette arrangement alene kr. 90,- (kr. 70,- for medlemmer).
Tilmelding og betaling for beskære-kursus til Bo Stampe (mobil/sms 20222844) senest mandag d. 17/10 – max. 12 deltagere til denne del.

Fredag d 21/10

Halloween på Spøttrup Borg (www.museumsalling.dk/borgen) kl. 14-16 Æblerarrangement i Dagli´Brugsen Rødding

Lørdag d 22/10

Kl. 10-16 Rødding loppemarked. Hent et oversigtskort i Brugsen eller kig på www.roddingby.dk kl. 10-16 Spøttrup Cirklen holder åbent i BizzArt (www.spottrupcirklen.dk) kl 13.30. Æbleløb ved Spøttrup Kulturhal 3, 6 og 9 km (www.rak.dk)

Udplantning af æbletræer i Rødding Sogn

Udplantning af æbletræer i Rødding Sogn

Har du idéer til, hvor der i Rødding og omegn med fordel kan plantes flere æbletræer på offentlige eller private arealer? Har du lyst til at hjælpe med at plante – herunder også erstatningsplantning i de eksisterende beplantninger i nærheden?
Der arbejdes på at lave en “Store Plantedag” indenfor meget nær fremtid – muligvis d. 14. november… Følg med på facebook siden “Rødding – Æblets By i Salling”, hvor alle æble interesserede kan følge med i alle de æble relaterede informationer.

Du kan finde facebook gruppen her

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Dine cookies vil blive gemt i op til 24 måneder.

Luk